• Skuffer din barsel lidt?
  • Føler du dig utilstrækkelig og uoplagt?
  • Synes du, det er hårdt at være på barsel?

Så læs med her og få mit første tip til en mere ærlig barsel!

Eller start med det første indlæg i min serie, der handler om ærlig barsel. Her får du historien om, hvordan barslen med mit første barn forløb. Med ensomhed, ritualer og en hulens masse raffineret sukker…

[Er din barsel forbi, så læs med alligevel – måske er du lidt i tvivl om, hvad du egentlig har lyst til, fordi det er for længe siden, du har spurgt dig selv…]

”Hvad har du selv lyst til?”, spurgte jeg en mor for nyligt.

Den skønne kvinde hedder Lene og har lige fået sit andet barn. Hun kom for at få hjælp til: “en mere ærlig barsel”, som hun selv beskrev.

Hun følte, hun gik rundt og løj, når nogen spurgte, hvordan hun havde det – og inderst inde var hun lidt skuffet over sig selv og sit manglende overskud…

Jeg spurgte Lene:

”Hvad har du egentlig lyst til?”

Og ja, hun så helt rådvild ud. Som om jeg havde stillet hende et svært matematisk spørgsmål… Men hun så også lidt vred ud. For hvad fanden er det for et spørgsmål? Som om hun havde tid til at tænke på, hvad hun havde lyst til!?!

Efter flere tavse minutter sprang hun til med svaret.

Jeg har bare sådan en lyst til at sove...

Ja, hun svarede: ”jeg har lyst til at sove…”

Har du det også sådan lige nu? Så stop op og snup en lur!

Kan du lige akkurat holde dig vågen?

Så kunne du – med hånden på dit ærlige hjerte, det hjerte, som hver dag gør det allerbedste for de mennesker, du elsker – spørge dig selv:

”Hvornår har du sidst gjort det, du havde lyst til?”

Hvis du gjorde, hvad du havde lyst til så sent som i går, så kan du bare sove videre…

Men tænker du: ”Øh lyst til???”

Så kommer jeg her og i de kommende 3 indlæg med 4 enkle tips til en ærlig barsel.

Jeg er næsten sikker på, at du får en flig af dig selv tilbage PLUS en mere ærlig barsel.

Tip #1 – vi starter med at gå på toilettet

Tænk en dag, hvor du prioriterer at gå ud på toilettet, når du skal tisse!

4 tips til en bedre barsel...

Næste trin i dagens tip bliver: At drikke de 2 liter vand om dagen, der anbefales.

Enkelt ja. Men får du gjort det?

Tip nr. 1 til en bedre barsel - Fra nu af drikker jeg to liter vand hver dag...

Undskyld, hvis du synes det er for let… Så klap dig selv på skulderen, fordi du er lidt foran.

Du kan bruge dagen på at nyde dit forspring.

Nåede du ikke helt i mål, så pyt med det.

Du må spørge din nærmeste om hjælp.

Skriv 3 ting ned, du har brug for hjælp til, for at komme i mål med mere selvomsorg:

  1. Smør mig en madpakke
  2. Sæt vand i køleskabet
  3. Giv mig 30 minutters alenetid

Hårdt at være på barsel? Husk at spørge om hjælp!

I næste del af denne serie af indlæg får du det andet tip til en bedre og mere ærlig barsel. Så glæd dig – der er hjælp at hente!

Kærligst

/Tina


PS.

Er det så ok at sige det, som det er?

At barslen skuffer, og at det er hårdt at være på barsel..?

Ja.

En skuffende barsel, f.eks. fordi du er ensom eller keder dig, behøver på ingen måder at være ukærlig eller forkert. Forkert er det kun, hvis du ikke får hjælp til at finde balancen, når du er på barsel, så du lykkes med at give dig selv den bedste start som mor…

Sig det højt hvis din barsel driller – jeg kan hjælpe dig med at få en god barsel.

Klik her og book et barselstjek hos mig allerede i dag >>

Efterlad en kommentar