Jeg sidder i skammekrogen og tænker over søvn minder…

Måske sidder du der også?

Hvis ja: 

Så vil jeg gerne invitere dig til et kærligt foredrag, hvor du får værktøjerne til at skabe genveje til mere babysøvn – og kærligt nærvær med dit barn.

Skal du med?

Men hvorfor sidder jeg så i skammekrogen… Og hvorfor er der nogle af os, der brænder bøger?

Jeg brænder ikke bøger – i hvert fald ikke lige nu – men jeg har brændt en tung bog, som får mit hjerte til at græde, og det er ikke ”Godnat og sov godt – lær dit barn gode sovevaner” (121 siders barsk søvntræning i forklædning).

Jeg har faktisk ikke bogen. Ikke fordi jeg står på sejrsskamlen for at høste guldmedaljen i disciplinen ”MOR”.

Jeg fik mine første skrammer, da jeg helt naiv – og absolut desperat og med store flænger i mit mødre-selvværd – havde brug for alle de livliner, jeg kunne finde. Men overskuddet var ikke stort.

Året var 1997. Det år, hvor vi i Danmark endelig ophævede revselsesretten… Ja, altså forældres ret til at slå børn, men det er en anden snak … [mor ser rødt]


1997 var også året, hvor mit ældste barn blev født.

Det kan være svært at tro, men den stationære telefon (sådan én med ledning og trykknapper – du har måske hørt om den eller set én på et museum) blev aldrig taget på 3.th, fordi vi lige var blevet forældre og det krævede både mors og fars fulde opmærksomhed…

”Hej, tak fordi du har ringet, vi er optaget af vores lille søn – vi vender tilbage… Måske om 18 år”, lød det fra telefonsvareren.

Vi havde talt og talt om, hvordan vi gerne ville være forældre: Når vi vaskede op, sang vi de små synger for at øve os… Vores lille søn sov de fleste lure på enten mor eller far – lige til dén dag, hvor der blev sået et lille frø af tvivl…

 

”Nu vænner I ham jo til at være hos jer”, skarpt forfulgt af: ”Det er bedst han ligger for sig selv” og ikke mindst: ”Du skal altså også vise ham, at han kan sove alene”

 

Efter adskillige sammenkomster med min første mødregruppe følte jeg mig alene og utilstrækkelig – for det blev mig klart, at en dygtig mor ligger i, hvor god hun er, til at få sin baby til at sove – punktum.

Så en lørdag formiddag drog vores lille familie til Lyngby for at købe Anna Wahlgreens bog, ”De kære børn” (sikke en titel). Jeg husker, at jeg med meget stor forventning og lettelse sad i bussen med bogen i hænderne. Min redning! (husk på, jeg er så gammel at Google end ikke var udtænkt). Tror for resten også jeg ville være faret vild. Jeg havde på det tidspunkt svært nok ved at finde rundt i mit analoge liv.

Anyway – Anna Wahlgreen en svensk dame til en kæmpe børneflok. HUN måtte da vide ét og andet… Det føltes i hvert fald sådan med en bog imellem hænderne på ikke færre end 792 sider… Ja, ja – der var jo ingen der sagde, det skulle være nemt… Det tog min trætte hjerne mange timer at læse bogen – jeg læste flere kapitler igen og igen. De fleste passager har jeg – af naturlige grunde – fortrængt.

Men ja brændværdien i dén bog var fantastisk… og den indre varmeoplevelse, ved at indse, at jeg faktisk ikke behøvede en søvnbog, endnu bedre!

Hvad der siden skete med den skrivelystne Anna kan I selv Google.

 

Så hånden på mit ærlige moderhjerte: Ja, jeg har søvntrænet mit barn…

Jeg har grædt og grædt over, hvordan jeg i alverden kunne få den idé. …at slæbe en barnevogn op på 3. sal og med apatisk gang gå frem og tilbage med barnevognen, messende for mit indre øre ”du må ikke tage ham op, du må ikke tage ham op”.

Jeg husker vores skænderier.

For hvad sker der, hvis vi ikke holder os til søvntræningsprogrammet?

Ja, hvad sker der egentlig?

Heldigvis er de fleste mødres hjerter så kloge, at den leg før eller siden stopper, fordi mors hjerte brister. Og sådan gik det til en nat, hvor jeg havde fået nok…

Og dét, der sker når søvntræningen stopper, ja – så går eftersøgningen i gang:

Hvor er min mavefornemmelse blevet af?

Det tog mig det meste af en udmattende sensommer at søvntræne mit barn – og endnu længere at genoptræne mit selvværd.

Mavefornemmelsen indfandt sig igen – til stor lettelse.

Men jeg kan stadig mærke min utilstrækkelighed og lysten til at gribe efter en manual – for hvordan har andre fået deres børn til at sove?


Men er der da slet ingen bøger, der er gode?

… her kunne jeg fristes til at sige nej… Søvnmanualer PLUS baby er ikke et godt match… Så det bliver stadigvæk et nej herfra.

Hvad er det så lige, der er galt med ”cry-it-out” metoden, som er den metode der overskygger f.eks ”Godnat – og sov godt”?

Det ved du sikkert allerede, men jeg kan blot sige, at det kan være forvirrende for et spædbarn at være udstyret med en mor, der gerne vil dig om dagen – men ikke om natten. Især når man ikke rigtig kender til en døgnrytme endnu.

På babysøvn-scenen kaldes det ”Dr. Jekyll and Mr. Hyde metoden”.

Nå!

Før du – mor derude – får placeret dig selv i skammekrogen, fordi du føler dig forkert, så kig op. For jeg sidder allerede i skammekrogen.

Ikke fordi, jeg ikke ville mit barn det bedste, men simpelthen fordi jeg ikke magtede flere vågne minutter – og fordi jeg følte mig utrolig utilstrækkelig.

Fordi jeg havde fået bildt mig selv ind, godt hjulpet af min sundhedsplejerske, at det var vigtigt, at mit barn kunne sove – og fordi jeg følte mig udenfor den eksklusive mor-loge: ”Vi-der-kan-få-vores-barn-til-at-sove… ASAP”.

 

”Godnat – og sov godt” er en bog, som får hjerter til at BRISTE

Og lige nu får den sindene i kog!

Dét, der får mit sind mest i kog, er tanken om, at vi SKAL søvntræne vores barn, for ellers lærer barnet ikke at sove; at vi stadig kan mødes af fagpersoner, der pådutter os et behov for at håndtere søvn på en måde, som oftest både stresser mor og barn.

At du, som mor, kan blive hvirvlet ind i søvntræning som et behov på lige fod med D-vitaminer og fast føde.

JA, nu blev jeg måske lige lidt sur, men jeg er ikke fordømmende overfor dig, kære mor, som i desperation har grebet efter den første og den bedste bog på hylden, eller er gået fra dit barn med et ”Godnat og sov godt, mor orker ikke mere”.

Det kender jeg alt for godt – de dage, hvor man har lyst til at ringe til forældretelefonen, bare for at tale med en voksen.

 

Cry it out-søvntræning: Hvordan påvirkes barnet, når dets gråd ignoreres?

Det har bl.a. Camilla skrevet om lige her – klik her.

Camilla Juhl Dorland, cand.psych. Dansk psykologforening.

 

Jeg har 4 børn og forældrerejsen har varet i mere end 21 år.

Fra 1997, hvor bølgerne gik højt, da Danmark endelig ønskede at ophæve revselsesretten – ja, hør her: retten til at slå dine børn – øh.

I 90’erne var et af grebene at sætte grænser… Ja, du læste rigtig: GRÆNSER … nemlig.

Som om et barn under 1 år kan overskride nogens grænser… en retorik, som minder om en krigszone. Sæt grænser for ellers…. Ja, hvad så egentlig ellers?

Det lille barn vil være hos os, det lille barns første prioritet er at overleve – og ikke efterleve nogle regler.
Men nu er vi heldigvis blevet klogere… Måske…

 

Vores retorik omkring små børn kan gøre min håndflader klamme…

”Du skal ikke gå ind til ham, bare fordi han græder, for SÅ lærer han at det hjælper at græde…”

Det er blot én af de 17 ting, jeg vil ønske jeg ikke havde hørt – klik her for at se resten.

Senere kom:

Curling… Ja, det gider jeg slet ikke skrive om, men i slipvinden af det, blev begrebet robusthed pludselig en del af vores ordforråd, for at sikre at vores børn kan klare livet og dets udfordringer. Måske ikke søvntræning, men træning til institution og skoleliv.

Robuste børn” af Per Schultz Jørgensen. Endnu en bog vi kan varme os på (undskyld Per – selv ting begået i bedste mening kan være – ja, dumme). 

Hvem drømmer i virkeligheden om at skabe robuste børn?

Prøv at give det en tanke…

Vil du frivilligt gå ind ad en dør, der krævede din mest robuste side…?

Vil du dyrke robusthed i din familie?

Måske kræver vores liv en slags robusthed, der kalder på bøger, som ”Godnat og sov godt”. Måske valgte jeg netop at gå den helt forkerte vej i forhold til mig selv, for at sikre, at mit barn kunne ruste sig til verden. Men rustet til verden bliver vi ikke af afvisninger. Så er vi som forældre gået en omvej.

Jeg gik så stor en omvej en gang at jeg slet ikke kunne finde hjem til mig selv… Så nej, robusthed kommer i forlængelse af nogle værdier, jeg ikke har på min ønskeseddel.


NÅ, men er jeg så stoppet med at læse bøger?

Ja. Om søvntræning, i det mindste.

Men inden jeg helt opgav at finde en ”metode”, læste jeg med begejstring: ”Sov igennem uden gråd”.

Begejstringen stilnede dog lidt af, fordi den er endnu en manual – med en anden vinkel, javist – men dog en manual. Du kan lytte med her, hvis du altså orker mere snak herfra.


Lydfil: Sov igennem uden gråd – klik her eller lyt direkte:

 

Savner du sparring for at finde hjem til dig selv igen?

Så vil jeg gerne invitere dig til et kærlig foredrag.

”Genveje til mere babysøvn & kærligt nærvær med dit barn”

– foredraget er et kærligt rum, hvor du kan arbejde med de søvn-minder, du gerne vil skabe for dig og dit barn.

Derfor er det IKKE 10 trin til succes, men et foredrag, som vil give dig motivation og overblik.

Mit ønske er, at ingen mor eller far skal føle sig alene – og ingen børn skal græde sig selv i søvne.

Skal du på venteliste til næste foredrag?


 

 

Bliv opdateret om foredrag med Tina Witt!

* indicates required



Kære mor derude.

Sidder du lige nu og føler dig helt alene, så kan du også vælge at booke en session:

 

>> Klik her for at læs mere om 1:1 session <<

Så kan jeg hjælpe dig tilbage på sporet med det samme.

 

Efterlad en kommentar